facebook

Nyheder
(seriøse og sjove)
slår vi op på Facebook. Følg med. Følg os.

Vi skaber værdier for vores kunder
- og styrker den røde tråd

Som grafisk designbureau skaber enteneller® merværdi for vores kunder. Det er hele omdrejnings-punktet for vores virke. Udgangspunktet er meget klassisk i bureau forstand, nemlig ”den gode idé”. Kreativiteten er altafgørende når grafiske opgaver skal udvikles, men i ligeså høj grad også når de skal eksekveres. Vi sår frø til nye brands og får eksisterende brands til at vokse.

Når strategien skal føres ud i livet, tager bureauet hellere end gerne alle midler i brug. Det er kundens mål, der skal bestemme media – og ikke et bureau’s afhængighed af specifikke kommunikations-kanaler. Derfor sætter vi en ære i, at være frie og det er grunden til, at vi boltrer os både on- og offline, på tværs af digitale, trykte og sociale medier.

For at kreativiteten kan komme på banen og ”den gode idé” komme i spil, skal parløbet mellem kunde og bureau være tæt. Derfor lægger vi vægt på, at samarbejdet bygger på et ligeværdigt partnerskab. Det sikrer vi ved, at kunden oplever en høj grad af professionalisme og fleksibilitet samt ikke mindst; bureauets energi, engagement og entusiasme.

ISO Certificering

Tjek, tjek og tjek. Kreativiteten kan dyrkes og kundeglæden blomstre…

Bureauet er ISO certificeret efter DS/EN ISO 9001:2008:

Rådgivning, udvikling og implementering af design- og kommunikationsydelser.

 

En ISO certificering lyder (og er) omfattende. I Danmark er der da også meget langt mellem de certificerede bureauer. Vi ser det som en løbende investering. Med certificeringen følger mindre bøvl og mere tid til kreativitet. Målet er i sidste ende, at sørge for maksimal kundetilfredshed.

 

I 2009 gennemførte vi den omfattede strukturering, der skulle til for at kunne blive ISO certificeret. Nu bliver vi løbende evalueret af Dansk Standard og målt på en lang række processer og procedurer samt resultater. ISO certificeringen omfatter alt, hvad der har betydning for bureauets interne og eksterne forhold. Det er lige fra håndtering af kundeinput til evalueringen af output og alt der i mellem. Men også håndtering af data, behandling af følsomt materiale samt en lang række andre tiltag følger med certificeringen. De samme høje krav stilles til leverandører og samarbejdspartnere. Derfor er vi i stand til at levere både holdbare og komplette kvalitetsløsninger, ligesom der sker en fortsat forbedring af kvaliteten i alle de ydelser bureauet leverer.

Bureau-
Fakta

Siden 1994 har drivkraften været
energi, engagement og entusiasme

 

Bureauet blev etableret i 1994 og dengang hed vi Løgstrup Reklamebureau.

I 1998 blev virksomheden et aktieselskab og ændrede navn til enteneller a/s.

 

Bureauet er ISO certificeret af Dansk Standard efter DS/EN ISO 9001:2008 og certificeringen omfatter: Rådgivning, udvikling og implementering af design- og kommunikationsydelser. Derudover har virksomheden en AAA-rating for højeste kreditværdighed af Soliditet. Ratingen har vi opnået i både 2009, 2010 og 2011. Selskabet er uafhængigt og ejes 100 % af Pondus Holding. I bestyrelsen sidder:

 

Peter Steen Christensen (formand – og CEO i NewCap Holding)

Søren Rinnov Østergaard (Salgs- og marketingdirektør i Surftown)

Erik Krog (chefkonsulent i Rosendahls-Schultz Grafisk)

Christian Løgstrup (bureauets direktør).

 

Bureauet er medlem af DKF (Dansk Kommunikationsforening) og med i netværket hos DDC (Dansk Design Center).

  • Antal medarbejdere: 7
  • Cvr-nr: 21083348
  • Bank: Danske Bank
  • Reg. 4180 konto 22455388
  • enteneller a/s
  • Carl Jacobsens Vej 20, 2
  • 2500 Valby
  • Tel. 3645 3130
  • Fax. 3645 3430
  • post@enteneller.dk
Bureau Mærke-
sager

Udover faglig stolthed,

har vi også andet på hjertet

 

Bureauet er sit samfundsansvar bevidst og følger de 10 principper i UN Global Compact, der favner menneskerettigheder, arbejdsforhold, indkøbspolitik, miljøhensyn m.m. I praksis tænker vi, før vi handler.

 

Vi har oprettet en elevstilling og målet er, at kunne skabe flere.

At være med og give sit bidrag til fremtidens arbejdskraft, mener vi er både en samfunds- og branchepligt. Og hvis ikke vi bureauer, der har medarbejdere med årelang erfaring, skal give stafetten videre, hvem skal så?

 

Vi benytter fx bæredygtigt papir i egne publikationer og rådgiver gerne vores kunder om de forholdsregler, som de selv kan tage. Bureauets leverandør inden for tryk, er blandt de mest miljøhensynsfulde. Vi rådgiver gerne om elektroniske publiceringsmuligheder og i kampagnesammenhæng alternative medier, hvor de har effekt.

 

 

Denne hjemmeside er i øvrigt CO2 neutral. Under ingenco2.dk køber vi – og en række andre virksomheder – certificerede CO2-kvoter, der cleares i Energistyrelsen og auditeres af Deloitte. Repræsenterer du en nonprofit organisation og kan du bruge bureauets kompetencer i en god sags tjeneste, giver vi gerne vores bidrag.

REFERENCER

 

Dygtige brands.

De gør os glade

- og stolte!


  • AEG
  • Canvag
  • Copenhagen Camping
  • DLG
  • Electrolux
  • Finansministeriet
  • Excell
  • Folketingets Ombudsmand
  • ILVA
  • Inlite
  • Installers
  • Livets Køkken
  • Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
  • Nordic Patent Institute
  • Patent- og Varemærkestyrelsen
  • Pharma-Vinci
  • Rosendahls-Schultz Grafisk
  • Styrelsen for Forskning og Innovation
  • The European Ombudsmand
  • UniKalk
  • VisitDenmark
  • Vivag
  • VOSS
  • YouSee
  • Zanussi

Vi jagter altid det

fuldendte, og gør

aldrig noget halvt.

Det er enten eller!

Ny kollega
Eller?

Vi stræber efter nye højder.

Skal vi følges?

 

Tusind tak for dit besøg på bureauets hjemmeside. Når vi skal knytte nye kompetencer til bureauet – det være sig en ny kollega, freelance assistance eller anden samarbejdspartner – søger vi først og fremmest i vores netværk. Her er vi især glade for vores venner (og deres venner) på Facebook og Twitter. På førstnævnte slår vi fx. stillingsopslag op og på sidstnævnte pipper vi om samme samt efterlyser anbefalelsesværdige leverandører. Derfor er det altid en god idé, at følge os i de sociale medier.

 

Vi har det rigtig godt her på bureauet. Der er fysisk og mentalt højt til loftet. Medarbejdertrivsel går bureauet meget op i. Det gælder ikke blot hvad angår løn og personalegoder. Vi ser vores forskellighed, som en klar styrke og giver hinanden plads. Tonen er uhøjtidelig, familiær og hverdagen sjov. Længden af det gennemsnitlige ansættelsesforløb, er da også sjældent set i branchen. Indadtil er vi omsorgsfulde, alsidige og rummende.

 

Vil du sende en ansøgning – til opslået stilling eller uopfordret – vil vi gerne have den via mail.

Det gælder også eventuel portfolio.

 

Ansøgninger sendes til Christian Løgstrup og leverandørhenvendelser til Karsten Lohse.